Velkommen til GIS-dag Danmark

Hero image

Hvor

Trinity Hotel og Konference center, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia

Når

Begynner 29. februar

Kl. 09.00 (CET)

Slutter 29. februar

Kl. 15.00 (CET)

Språk

Dansk

Pris

DKK 1.700 excl.moms

KONFERANSEN ER FULLTEGNET!

Volue har hermed fornøjelsen at indbyde til seminar om brugen af ArcGIS i forsyningsbranchen

På seminaret vil vi have fokus på brugen af ArcGIS teknologien i forsyningsbranchen bredt – herunder selvfølgelig også Esri Utility Network (UN). Der vil være indlægsholdere fra N1, Andel, Geoinfo og Volue. Vi håber, at I vil finde det sammensatte program interessant, relevant og spændende.

Sidste frist for tilmelding er den 24. januar. 
Der vil være begrænsning i deltagerantal grundet de fysiske lokalerammer. Tilmeldinger accepteres i den rækkefølge, de modtages.

Agenda for dagen:

9:00-9:20 Registrering og Kaffe
9:20-9:30 Velkomst

9:30-11:50 Indlæg

9:30-9:55 Hvorfor har N1 valgt UN?
– Torben Windfeld, N1
Elnetselskabet N1 har valgt et Esri UN baseret GIS system som erstatning for de to nuværende ArcGIS og NETBAS GIS systemer. På dette indlæg præsenteres hvilken forretningsværdi valget af Esri UN giver N1, og hvordan valget af er et aktivt valgt der skal gøre N1 i stand til at imødekomme nuværende og kommende udfordringer for et elnetselskab.

9:55-10:20 Esri UN konvertering – og hvorfor er kvalitetsmigrering vigtig
– Jens Dalsgaard, Volue
ArcGIS Utility Network giver helt nye muligheder for modellering og analyse af forsyningsnet. Men det stiller også nye, større krav til data.
Højkvalitetsdata er fundamentet for den datadrevne virksomhed, og Volue vil her fortælle om overvejelser i regi af migrering til UN og ved konkrete eksempler vise, hvordan Volue kan levere højkvalitetsmigreringer.

10:20-10:35 Pause

10:35-11:00 Esri teknologi – Mobil dataindsamling
- Magnus Damsbo Lund/Jan Juul, Geoinfo
Dette oplæg fokuserer på mobil dataindsamling inden for forsyningssektoren ved brug af ArcGIS feltapplikationer.
Vi vil udforske effektive metoder til indsamling, bearbejdning og anvendelse af data ved hjælp af feltapplikationer som ArcGIS Field Maps, -Survey123 og Quick Capture.

11:00-11:25 Esri teknologi – ArcGIS Portal vs. Online – Hvordan vælger man rigtigt?
- Magnus Damsbo Lund/Jan Juul, Geoinfo
Hør om de overordnede forskelle mellem ArcGIS Online og ArcGIS Portal. Begge platforme udmærker sig ved forskellige styrker og anvendelsesmuligheder. 
Virksomheder har forskellige krav til datastyring, tilpasningsmuligheder og sikkerhed, og man kan derfor vælge at bruge enten ArcGIS Online, ArcGIS Portal eller en kombination af begge løsninger.

11:25-11:50 Esri teknologi – Moderne Esri IT-arkitektur er servicebaseret. Tilgængelighed fra alle platforme – desktop/web/mobil. Hvad betyder det?
– Jens Dalsgaard, Volue
Ligesom MobilePay har erstattet turen til banken for at hæve fysiske penge, ligger der store muligheder i at frisætte arbejdsgange i forsyningsbranchen.
Ved at give mulighed for dataadgang og analyser for den enkelte bruger via desktop, browser eller mobil engagerer vi alle i organisationen. Vi kan sågar lade IT-systemerne tale direkte sammen uden mellemmand. Hør hvordan Volue udnytter den servicebaserede arkitektur hos Esri til at udvikle forretningsunderstøttelse for en forsyning – eksemplificeret ved at udstille netberegningskapacitet til alle brugere og systemer.

11:50-12:50 Frokost/Networking

12:50-15:00 Indlæg

12:50-13:15 Hvordan GIS fik hovedrollen hos N1 under stormfloden
– Henriette Skov, N1
Da der i efteråret 2023 blev varslet stormflod i det sydlige Danmark, spurgte N1 sig selv, om vi med fordel kunne anvende GIS som hjælp til at udpege, hvor og hvornår, vi skulle ud- eller omkoble i nettet. Og svaret var ja! GIS blev afgørende for, at N1 kom igennem de voldsomme vandstandsstigninger med overraskende kort udetid for kunderne, og med stort set intet ødelagt udstyr.
Få historien om, hvordan GIS værktøjet blev til, og hvordan det blev anvendt igennem stormfloden

13:15-13:40 Hvordan udvikler Volue supplerende UN funktionalitet
– Sjur Nafstad, Volue
Gjennom utviklingsprogrammet Above & Beyond utvikler Volue en ny portefølje av SaaS-tjenester levere avansert arbeidsprosess og analysestøtte på toppen av ArcGIS UN. Dette innlegget vil gi en introduksjon til og demo af de nye produktene som utvikles og vise, hvordan disse utnytter tjenester i ArcGIS UN til å levere avansert prosesstøtte.  

13:40-13:55 Pause

13:55-14:20 LER2 – en status for 2024
- Thor Gerner Nielsen, Andel/Jesper Krogh-Sørensen, Volue
Hør de seneste nyheder fra SDFI omkring LER og LER’s datamodeller. Se også de nyeste funktioner i Volues LER løsning. Nyhederne inkluderer blandt andet muligheden for at oprette og redigere LER interesseområder direkte fra ArcGIS Pro. Automatisk download af ledningspakker fra LER.dk er en af de andre.

14:20-14:45 Afbrudsadvisering til kunder vha. ArcGIS Experience Builder og ArcGIS Utility Network
– Martin Wennerwald, Volue
Se eksempel på, hvordan man ved hjælp af ArcGIS Experience Builder og ArcGIS Utility Network, kan fremsøge faktisk afbrudte kunder i forbindelse med afbrydelser i forsyningen, og derved advisere disse via tredjeparts udbydere, såsom "Blue Idea SMS-Service"

14:45 Afrunding på dagen